26/01/2012 Bernadette Preben-Hansen

Jon A.P. Gissel japgissel () yahoo.dk

Foredrag

Spaniens storhedstid og guldalder Tiden fra 1500 til 1700 er Spaniens politiske og militære storhedstid. Landet fik en vældig udvidelse i Amerika og mægtige rigdomme; den spanske flåde var verdens stærkeste, og den spanske hær øvede afgørende indflydelse i Europa. Selv Portugal med verdens næststørste kolonirige lykkedes det Spanien at indlemme. Spaniens opgang og nedgang er nært knyttet til kongerne af det Habsburgske dynasti. Kongedømmet er centralt i det Habsburgske Spanien. Tiden er også Spaniens kunstneriske guldalder, med blandt mange andre en dramatiker som Calderón, en romanforfatter som Cervantes, en maler som Velázquez og en komponist som Tomás Luís de Victoria. Spanien var centrum i den kontrareformatoriske bevægelse og dermed i Den romersk-katolske Kirkes indre og ydre strategi. Kontrareformationen fik stor betydning for Spaniens såvel politik som kunst og kultur. Hvordan gik det til, at Spanien fik så stor en rolle og bagefter tabte den igen? Hvilke kilder har vi til det? Hvilke sammenhænge kan vi trække op? Hvilke domme har man siden fældet over tiden og dens personer? Fem forelæsninger: 1 Indledning, den historiske baggrund. 2 Karl V's regering, riget hvor solen aldrig går ned. 2 Filip II's regering, fra sejren ved Lepanto til Den uovervindelige Armadas nederlag. 4 Livet er drøm: modreformation og barokkultur, militære nederlag og kulturel blomstring. 5 Karl II's regering, rigets nedgang, huset Habsburg uddør i Spanien
Det byzantinske Rige - fra Konstantin den Store til Konstantin XI eller Kristendommen, kejseren og Konstantinopel Det byzantinske Riges historie er ét tusind års europæisk historie om en spændende højkultur, der har haft massiv indflydelse på Vesteuropas kultur. Fra Konstantin den Stores grundlæggelse af Konstantinopel i 300-tallet til byens fald i 1453 udspillede verdenshistorien sig hér, hvor verdenskulturen havde et centrum. I Byzans udfoldede en kristen enhedskultur sig, der har præget Vesteuropa langt op i tiden: arkitektur, kirkekunst, musik. I dag lever den byzantinske kirkes tradition fortsat i Grækenland og Rusland. Mange østlige kirkesamfund har nemlig deres oprindelse i den byzantinske kultur. Det gælder også for det koptiske kirkesamfund, som i dag lever under stort pres i Ægypten. Fem forelæsninger: 1 Indledning, oversigt over Det byzantinske Riges historie. 2 Kristendommen i den byzantinske kultur. 3 Kejserdømmet og den politiske historie. 4 Konstantinopel, rigets hovedstad og hovedfæstning. 5 Konstantinopels fald, Byzans' efterliv, Det byzantinske Riges betydning. Jon A.P. Gissel er næstformand for Byzanskredsen
Statsministrenes Danmarkshistorie Hvem var Danmarks statsministre, hvad var deres opgaver, hvilke udfordringer stod de overfor, og hvad skrev historikerne om dem? Hvordan har statsministrene fået den centrale plads i dansk politik? Forelæsninger over de danske statsministres historie fra 1848 til 1924, fra lensgreve A. W. Moltke til venstremanden Niels Neergaard

Alexander den Store: fra græsk landområde til verdenshersker

Litteratur om Byzans på dansk

Orientalske kirkesamfund og europæiske rejsende i Orienten i middelalderen

Historieskrivningens historie: ren viden eller også følelser?

Historiens dom

Johannes Steenstrup: en historikers syn på hvad han gør, når han skriver historie

Kingo: Danmarks dramatiske salmedigter

Ingemanns fortællinger: romantikken i Danmark

Oehlenschlägers erindringer: mød dansk og europæisk kultur i første halvdel af 1800-tallet

Kulturkampen i 1800-tallet

Publications (selected)

My contribution to scholarship has been in the field of the history of historiography: 1. The investigation of neglected aspects of Danish historiography, the work of Johannes Steenstrup, 1844-1935, in particular. His work was of tremendous scope and solidity, but sadly out of favour during most of the 20th century for being conservative and opposed to the positivistic idea of method. 2. The historiography of Alexander the Great, the Latin work of Curtius, in particular

Gissel, Jon A.P. ”Den indtrængende Forstaaelse” Johannes Steenstrups historiesyn. Museum Tusculanums Forlag. København 2003 (87-7289-725-2)

Germanicus as an Alexander figure. Classica et Mediaevalia 52. 2001, 277-301 (0106-5815)

The Siege of Tyre in Curtius (IV. 2-4) compared with other Sieges in Roman Historiography. Analecta Romana Instituti Danici 26. 1999, 69-83 (0066-1392)

The Philotas Affair in Curtius’ Account of Alexander (VI. 7-11). A Rhetorical Analysis. Classica et Mediaevalia 46. 1995, 215-36 (0106-5815)